Familiestøtte
Sozial-Service tilbyder støtte til at bevare og styrke forældrenes rolle som “gode nok” forældre.
Vi hjælper familier, der af en eller flere grunde har problemer, og hvor navnlig børnene viser symptomer på at være i en familie i kaos og afmagt.
Vi kan hjælpe med at skabe struktur og ro i hverdagen, herunder afdække eventuelle ubalancer i relationerne mellem familiens medlemmer.
Vi styrker forældrene i at være i deres forælderrolle og sammen med familien arbejder vi på at genfinde og udvikle de gode relationer og strukturer der er i familien.
Samtaler af mere terapeutisk karakter finder sted, alt efter behov.
Der kan etableres et samarbejde mellem os og daginstitution / skole, ligesom vi bistår ved kontakten til hjemmets sagsbehandler.
Vi kan i samarbejde med Birketoften, etablerer aflastning, som kan give familien et pusterum.
Læs mere om Birketoften og hvad de tilbyder på: www.birketoften.dk
Da vi er til rådighed døgnet rundt, har vi mulighed for at komme i familien efter behov.